Reglementspræciseringer
Af: Rikke Christensen - Kilde DRF
13.05.2009: Nedenstående reglementspræciseringer er vedtaget på et reglementsmøde d. 5. maj 2009 i Dansk Ride Forbund. Til stede ved reglementsmødet var de reglementsansvarlige fra disciplinudvalgene, sportschefen og sportskoordinatorerne fra administrationen.
Reglementspræciseringerne skal opfattes som et tillæg til de eksisterende reglementer.
Officials, udvalg mv. er orienteret om reglementspræciseringerne d.d. pr. mail.
Reglementspræciseringer udgivet 13.05.2009:
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
124. Stævnenumre
Hesten skal, fra C-stævner og opefter, bære stævnenummer synligt på venstre side overalt på stævnepladsen. Ingen hest må bære mere end ét stævnenummer.
143. Nulstilling af hestes og ponyers tidligere opnåede resultater
1. En hest, der overgår til en ny rytter, som ikke tidligere har redet klasser af sværhedsgrad 3 eller højere ved C-stævner eller højere stævnekategorier, kan efter ansøgning nulstilles i henseende til tidligere præstationer. En pony, der overgår til en ny rytter, kan, uanset rytterens tidligere
præstationer, efter ansøgning nulstilles i henseende til tidligere præstationer.
En hest eller pony, der er nulstillet i henseende til tidligere præstationer må ikke tidligere være startet ved C-stævner eller højere af rytteren den nedklasses til.
En nulstillet hest/pony kan ikke få tilbageført de point den havde før nulstillingen.
160. Registratur
2. Resultater i sværhedsgrad 6 og 7 opnået ved C-stævner registreres ikke. Dog registreres resultater i sværhedsgrad 5 og 6 ved C-stævner i ponydressur.
BILAG 1.8. – OVERSIGT OVER BID OG NÆSEBÅND
Følgende gælder kun for ponyer: * note: Pelhambid må kun bruges med én tøjle. Enten ved at tøjlen er fastgjort til den største af de to ringe, eller i forbindelse med en deltastrop.
MIDLERTIDIGE BESTEMMELSER
908. Danmarksmesterskab i dressur for seniorer
2.1. 1. afd. rides i en Grand Prix 2009.
2. afd. rides i en Grand Prix Special 2009.
918. Dansk Ride Forbunds mesterskab for ungryttere i dressur, U21D
2.1 1. afd. rides i PSG09TY (EM for ungryttere, holdmesterskab).
2.2 2. afd. rides i ICY 2009 (EM for ungryttere, individuelt mesterskab).
2.3 Finalen rides i YR Kür […]
922. Dansk Ride Forbunds mesterskab for juniorer i dressur, U18D
2.1. 1. afd. rides i TCJ 2009 (EM for Juniorer, holdmesterskab).
2.2. 2. afd. rides i ICJ 2009 (individuelt juniormesterskab).
2.3. Finalen rides i Kür Junior FEI (2009).
SPRINGNING
203. Propositioner
7. [...]. Sløjfer tildeles som beskrevet 135.1.
219. Fordringer i de forskellige springklasser
Sværhedsgrad 2 LA – Tempo indendørs m/min: Min. 300 og max. 325.
DRESSUR
440. Påklædning
1. Ryttere, der rider på heste:
Som hesterytter er det tilladt at ride med sikkerhedsvest.
441. Anvendelse af sporer/pisk
Sætningen ”Fra LD1 til og med LC3 er det tilladt at ride med pisk (max. længde 110 cm) eller sporer, men ikke begge dele på en gang og meget gerne helt uden.” skal IKKE opfattes i relation til 4-års heste, men som selvstændigt punkt.
MILITARY
358. Dressurprogrammer
| Til hesteklasser |
|
Til ponyklasser |
|
| CNC80 |
CNC80/P70 A/B |
CNCP70 |
CNC80/P70B |
| CNC90 |
CNC90/P80B LC3A/B |
CNCP80 |
CNC90/P80B LC3B |
| CNC100 |
CNC100/P90B LB3A/B |
CNCP90 |
CNC100/P90B LB3B |
| CNC1*/CCN1* |
FEI 09 A1*/B1* |
CNCP1* |
FEI 03 CCIP1* |
| CNC2*/CCN2* |
FEI 09 A2*/B2* |
CNCP2* |
FEI 07 CCIP2* |
VOLTIGERING
Bilag D er rettet - se det her
13.05.2009