Udskriv siden

Flere sadler stjålet i nat på JMR

Af: Mette Thorup

ØV, øv og rigtig øv! Der har været indbrud natten mellem den 8. og 9. august 2011 på Jetsmark Rideklub.

Sadelrummet er stort set tømt for sadler, sadelknægtene er vredet skæve og hængelåsene brækket op, så det var et trist syn der mødte fodervagten tidligt i morges.

Tyvene har dækket et af vores overvågningskameraer til, men vi har heldigvis flere kameraer i stalden, så vi håber vores optagelser er gode nok til at kunne genkende tyvene.

Politiet har været i klubben og besigtige det hele, så vi må håbe de får fat i de skyldige.

Hvor er det dog trist, at få ødelagt sin dag på den måde og stakkels fodervagt som blev dybt chokeret over, at nogen kan finde på at gøre sådan noget.

09.08.2011